Straffeloven.dk Uofficiel

Lovbekendtgørelse · konsolideret visning

Straffeloven

Historisk version · 2014-07-04 00:00:00 · Grundbekendtgørelse på Retsinformation

LBK nr. 871 af 4. juli 2014

Du ser en arkiveret version. Gå til den gældende version.

Særlig del

14. kapitel
Forbrydelser mod den offentlige myndighed m.v.

§ 124

§ 124. Den, der flygter som anholdt eller fængslet, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.

Stk. 2. På samme måde straffes den, der befrier en anholdt, fængslet eller tvangsanbragt person, såvel som den, der tilskynder eller hjælper en sådan person til at undvige eller holder den undvegne skjult.

Stk. 3. Den, som ulovligt sætter sig i forbindelse med nogen fængslet eller tvangsanbragt person, straffes med bøde eller fængsel indtil 3 måneder.

Stk. 4. Den, der i et arresthus eller lukket fængsel som anholdt eller fængslet uretmæssigt besidder en mobiltelefon eller lignende kommunikationsudstyr, straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder. På samme måde straffes besøgende og andre udefrakommende, som uretmæssigt medtager en mobiltelefon eller lignende kommunikationsudstyr i et arresthus eller lukket fængsel.

Stk. 5. Bestemmelserne i stk. 1-3 gælder også i forhold til

1)personer i forvaring,
2)personer, der i stedet for varetægtsfængsel er frihedsberøvet i institution m.v.,
3)personer, der i medfør af § 74 a er frihedsberøvet i institution m.v.,
4)personer, der i forbindelse med fuldbyrdelse af straf uden for arresthuse og fængsler, jf. stk. 1, er frihedsberøvet på bopælen under intensiv overvågning og kontrol eller i institution m.v., og
5)personer, der afsoner fængselsstraf under udstationering fra fængsel eller arresthus.

Stk. 6. Bestemmelsen i stk. 4, 1. pkt., gælder også i forhold til personer i forvaring.