Særlig del
§ 131
§ 131. Med bøde eller fængsel indtil 6 måneder straffes den, som offentligt eller i retsstridig hensigt udgiver sig for at have en offentlig myndighed eller offentlig bemyndigelse til en virksomhed, eller som uden offentlig bemyndigelse udøver en virksomhed, til hvilken en sådan kræves, eller vedblivende udøver en virksomhed, til hvilken retten er ham frakendt.
Stk. 2. Med bøde eller under særligt skærpende omstændigheder med fængsel indtil 4 måneder straffes den, som medvirker til, at en person, der er frakendt retten til at udøve en virksomhed, udøver denne.