Straffeloven.dk Uofficiel

Lovbekendtgørelse · konsolideret visning

Straffeloven

Historisk version · 2010-10-26 00:00:00 · Grundbekendtgørelse på Retsinformation

LBK nr. 1235 af 26. oktober 2010

Du ser en arkiveret version. Gå til den gældende version.

Særlig del

24. kapitel
Forbrydelser mod kønssædeligheden

§ 218

§ 218. Den, der ved udnyttelse af en persons sindssygdom eller mentale retardering skaffer sig samleje uden for ægteskab med den pågældende, straffes med fængsel indtil 4 år.

Stk. 2. Den, der skaffer sig samleje uden for ægteskab med en person, der befinder sig i en tilstand, i hvilken den pågældende er ude af stand til at modsætte sig handlingen, straffes med fængsel indtil 4 år, medmindre forholdet er omfattet af § 216.