Straffeloven.dk Uofficiel

Lovbekendtgørelse · konsolideret visning

Straffeloven

Historisk version · 2014-07-04 00:00:00 · Grundbekendtgørelse på Retsinformation

LBK nr. 871 af 4. juli 2014

Du ser en arkiveret version. Gå til den gældende version.

Særlig del

26. kapitel
Forbrydelser mod den personlige frihed

§ 261

§ 261. Den, som berøver en anden friheden, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 år.

Stk. 2. Sker det for vindings skyld, eller har frihedsberøvelsen været langvarig eller bestået i, at nogen uberettiget holdes i forvaring som sindssyg eller mentalt retarderet eller bringes i fremmed krigstjeneste eller i fangenskab eller anden afhængighed i fremmed land, er straffen fængsel indtil 12 år.

Stk. 3. Den, som ved grov uagtsomhed forvolder en frihedsberøvelse af den i stk. 2 nævnte art, straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder.