Straffeloven.dk Uofficiel

Lovbekendtgørelse · konsolideret visning

Straffeloven

Historisk version · 2018-09-20 00:00:00 · Grundbekendtgørelse på Retsinformation

LBK nr. 1156 af 20. september 2018

Du ser en arkiveret version. Gå til den gældende version.

Særlig del

28. kapitel
Formueforbrydelser

§ 281

§ 281. For afpresning straffes, for så vidt forholdet ikke falder ind under § 288,

1)den, som, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, truer nogen med vold, betydelig skade på gods eller frihedsberøvelse, med at fremsætte usand sigtelse for strafbart eller ærerørigt forhold eller åbenbare privatlivet tilhørende forhold,
2)den, som truer nogen med at anmelde eller åbenbare et strafbart forhold eller med at fremsætte sande ærerørige beskyldninger for derigennem at skaffe sig eller andre en vinding, der ikke er tilbørligt begrundet ved det forhold, som har givet anledning til truslens fremsættelse.