Særlig del
28. kapitel
Formueforbrydelser§ 300
§ 300. 2) I § 300, nr. 3, ændres »til åbning af forhandling om tvangsakkord uden for konkurs« til: »under rekonstruktionsbehandling«, jf. § 11, nr. 3, i lov nr. 718 af 25. juni 2010 om ændring af konkursloven og forskellige andre love. Justitsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden, jf. lovens § 55, stk. 1, der er gengivet i bekendtgørelsens slutning.
Med bøde eller fængsel indtil 1 år straffes
1)den, som på en tid, da han indser eller burde indse, at han er ude af stand til at fyldestgøre sine fordringshavere, betydeligt forværrer sin formuestilling ved stiftelse af ny gæld eller betaler eller stiller sikkerhed for betydelige forfaldne gældsposter,
2)den, som påfører sine fordringshavere betydeligt tab ved ødsel levemåde, ved spil, ved vovelige foretagender, der ikke står i forhold til hans formue, ved i høj grad uordentlig forretningsførelse eller anden letsindig adfærd,
3)den skyldner og tillidsmand, som ved afgivelse af de til åbning af forhandling om tvangsakkord uden for konkurs fornødne erklæringer giver urigtige oplysninger eller gør sig skyldig i grov skødesløshed.