Straffeloven.dk Uofficiel

Lovbekendtgørelse · konsolideret visning

Straffeloven

Historisk version · 2022-09-28 00:00:00 · Grundbekendtgørelse på Retsinformation

LBK nr. 1360 af 28. september 2022

Du ser en arkiveret version. Gå til den gældende version.

Almindelig del

10. kapitel
Straffens fastsættelse

§ 80

§ 80. Ved straffens fastsættelse skal der under hensyntagen til ensartethed i retsanvendelsen lægges vægt på lovovertrædelsens grovhed og på oplysninger om gerningsmanden.

Stk. 2. Ved vurderingen af lovovertrædelsens grovhed skal der tages hensyn til den med lovovertrædelsen forbundne skade, fare og krænkelse samt til, hvad gerningsmanden indså eller burde have indset herom. Ved vurderingen af oplysninger om gerningsmanden skal der tages hensyn til dennes almindelige personlige og sociale forhold, dennes forhold før og efter gerningen samt dennes bevæggrunde til gerningen.

Stk. 3. Ved vurderingen efter stk. 2 kan det ikke indgå som formildende omstændighed, at gerningen har baggrund i tro, kulturelle forhold el. lign.